Bordopvaskemaskine

 

At få en bordopvaskemaskine kan være en god løsning, især i mindre, trange køkkener hvor pladsen skal udnyttes bedst muligt. Som med så mange andre ting er der dog nogle ting man bør overveje inden man farer ud og køber en bordopvaskemaskine.

Kan den dække behovet?

En bordopvaskemaskine er altså en lille maskine, og der skal ikke meget til før den er FOR lille. Gryder og skåle skal stadig tages i hånden når man har en bordopvaskemaskine, så det skal man være indstillet på.
En normal familie på far, mor og to børn har så stort et forbrug af service at en bordopvaskemaskine ville skulle køre flere gange om dagen. Det kan hurtigt blive en kilde til stor irritation så hvis man har et stort forbrug bør man kraftigt overveje om ikke det er muligt at finde plads til en almindelig opvaskemaskine.


Fylder den for meget?

En bordopvaskemaskine kan hurtigt komme til at fylde rigtig meget på et køkkenbord. Hvis man ikke har så meget bordplads bør man derfor nøje overveje om man helst vil af med bordplads eller skabsplads.
Oftest er det nemmere at vende sig til at have lidt skabsplads end at have lidt bordplads.

Kan den indbygges?

En bordopvaskemaskine er sjældent pæn at have stående på sit køkkenbord, så man kan kraftigt overveje om man kan finde en pæn måde at indbygge den i det øvrige køkkendesign eller på en anden måde skærme den af eller kamuflere den som et skab.

Men husk…

Nu har disse råd lydt meget negative over for bordopvaskemaskiner, men en bordopvaskemaskine ER virkelig en fantastisk opfindelse, og den kan give utrolig meget glæde for dem med små køkkener som ikke længere behøver vakse alting op i hånden. Men hvis man er mulighed for en rigtig opvaskemaskine er det bare federe.

Er der nogle råd, tricks eller overvejelser omkring bordopvaskemaskiner som du synes vi har glemt? Så skriv dem endelig til os og vi tager dem med på siden.