Gaskomfur

 

Skal du ud at kigge på et gaskomfur er der en række ting du bør tænke over. Derfor har vi lavet denne infoside om gaskomfurer.

Hvordan virker et gaskomfur?

Et gaskomfur er tilsluttet en gasledning som sender gas ind i komfuret. Når du drejer på en knap frigives en mænge gas som antændes, enten ved hjælp af en tændstik eller, som regel, en indbygget tænder i gaskomfuret. Gassen brænder nu og afgiver varme som varmer gryden/panden over gassen. Man kan skrue op og ned for mængden af gas for at regulere varmen. Et gaskomfur kræver ikke overraskende at der er gas indlagt i bygningen hvilket man oftest finder i ældre byggerier, og mere sjældent i nybyggeri. Afhængig af hvilken gas du får kan et gaskomfur være langt det billigste komfur i drift.


Gasovn:

Tidligere var også ovnen under gaskomfuret drevet af gas. En gasovn er dog ikke lige så effektiv som en ovn opvarmet af el, så derfor har de gaskomfurer man kan få i dag som regel en elopvarmet ovn neden under.

Fordele og ulemper ved et gaskomfur:

Fordelen ved et gaskomfur er først og fremmest brugervenligheden. Da gas antænder med det samme kan du tænde for fuld varme med det samme hvilket gør at dine pander og gryder hurtigere bliver varme. Du har også fuld kontrol over varmen og kan justere den løbende uden nogen ventetid. Hvis f.eks. kartoflerne er ved at koge over kan du bare skrue ned hvor du på et elkomfur ville skulle flytte gryden.
Ulempen er et området omkring gaskomfuret bliver mere fedtet og snusket pga. afbrændingen af gas. Det er også lidt besværligt at skifte gaskomfuret ud da man skal slå gas til og fra, ligesom man bruger meget plads på en gasmåler.

Jeg har ikke adgang til gas:

Hvis ikke man har adgang til gas kan man selvfølgelig ikke få et gaskomfur. De fleste gamle byggerier har dog adgang til gas, og hvis det ikke er i netop din lejlighed har adgang til gas kan det være at de tidligere ejere har lukket for adgangen. Som regel har man mulighed for at åbne for adgangen igen hvis rørene er muret inde, men man skal have en autoriseret håndværker til at gøre det og det koster en del penge så man må gøre op med sig selv om det er besværet værd.

Vi håber at vores side om gaskomfurer har givet en bedre forståelse for gaskomfurer og hvilke ting man skal tage højde for når man vil købe et gaskomfur. Er der noget vi har overset eller mangler må du meget gerne skrive det til os så vi kan få det på siden.